Velkommen til Vallensbæk Fodbold årgang '95

 

>> De Gule Løver 1. & 2. hold <<

I dag:   

 

Hjemme

 


Disse sidder indeholder Java scripts. Hvis du ikke har Java, kan du ikke se alle detaljerne. Download gratis Java!

 

 


 Sponsor:

Urban Avis


 Sponsor:


 Sponsor:

Vallensbæk Trælast A/S


 Sponsor:


 

 

 

1.september.2004 

Den anden sejr i mesterrækken også i hus! 

Selvfølgelig kan vi begå os i mesterrækken!

Det beviste drengene i hvert fald tirsdag, da der skulle følges op på succesen fra i torsdags, hvor Nykøbing som bekendt fik kærligheden at føle. Tirsdag hed modstanderen Søllerød, der altid har haft nogle meget stærke ungdomshold. Deres bedste 95-hold, der kun havde tabt knebent til Brøndby og Virum, var da heller ingen undtagelse.

Vi startede kampen med et lille overtag og allerede efter fem minutter burde vi faktisk have været foran med 2-0. Blandt andet spillede Filip, Frederik helt fri foran mål, efter en helt fantastisk drible tur. ”Frede” ramte dog bolden lidt for rent og den sneg sig desværre lige over overliggeren. Søllerød kom hurtigt ind i kampen og uroen begyndte langsomt at brede sig blandt tilskuerne. Skulle det gå som det ”plejede” efter vi havde åbnet kampen flot? Det skulle det ikke, for ”Nico” ville det heldigvis anderledes. Midt i 1. halvleg fik Nico ”lov” til at tage et frispark 8-10 meter fra Søllerøds mål. Knald tørt – og i bedste Lars Højer stil – blev bolden tordnet ind under overliggeren, 1-0.


Kort efter bringer Nico os foran 2-0, da han header et perfekt indlæg fra Filip, direkte i kassen. 1. halvlegs helt store oplevelse var dog Kasper, der igen stod helt fantastisk. Havde det ikke været for ”Kappers” flotte spil mellem stænger kunne vi sagtens have været bagud 3-2 eller 4-2 ved pausen. I stedet gik vi nu til halvleg med en flot, men også lidt heldig 2-0 føring.

Søllerød startede 2. halvleg med at presse os næsten helt i bund og efter bare fem minutter kom reduceringen desværre, 2-1 og ungerne hang gevaldigt med hovederne. Til forskel fra kampene mod Avarta og Brøndby blev drengene dog ved med at kæmpe og kort efter Søllerøds reducering bragte Folman os foran 3-1 efter en imponerende drible tur, der startede nede på egen banehalvdel og sluttede med, at bolden blev sat sikkert ind bagved Søllerøds målmand. Kort efter scorede Filip til 4-1 efter en god aflevering fra Simon og kampen synes nu at være afgjort. Men Søllerød fik reduceret til 4-2 og så var kampen stadig rimelig åben. Efter lidt klumpspil scorede Rasmus til 5-2 og ”Frede” gjorde det til 6-2 på et rigtigt flot langskud og sådan endte det heldigvis også.

Søllerød var dog alt andet end sølle og kampen kunne såmænd ligeså godt været endt 8-5, men drengene ydede en helt fantastisk hold indsats og derfor var det vel meget fortjent at vi vandt.

Afslutningsvis skal kampens fremragende dommer også lige have et par roser med på vejen. Tak for en god indsats. Havde det ikke været for vinklerne på skjorten kunne man såmænd sagtens have forvekslet Peter Brandmand med Pierluigi Collina.
 

Med venlig hilsen,

Peter Storm

 

Dagens målscoring:

Vi39/1

-

Søllerød BK

6 - 2

Nico 2 mål, Folman 1 mål, Filip 1 mål, Rasmus 1 mål, Frederik 1 mål.

 

 


Sponsorer:


Sponsor@vi95.dk