27.april.2004
Endnu en sejr til De Gule
Løver i 3. runde i SBU
Modstanderen tirsdag d. 27 april var
Karlslunde, der havde et nederlag og en uafgjort med i
bagagen før mødet med os. Første halvleg var rimelig jævn,
selvom det hele tiden virkede som om, at drengene havde
rimelig kontrol over begivenhederne. Havde de fundet deres
ekstra gear allerede i første halvleg havde kampen
sandsynligvis været lukket inden pause teen, men sådan
skulle det altså ikke være.
Efter en taktisk genistreg fra vores fremragende træner duo
kom der meget mere gejst og flow over spillet i anden
halvleg. Rasmus blev rykket op i angrebet og kvitterede for
tilliden var at lave et vaskeægte hattrick på bare ti
minutter. Philip og Filip ville også deltage i løjerne og
blev noteret for et mål hver, men hele holdet spillede en
fin anden halvleg og til sidst var der faktisk kun et hold
på banen. Således endte kampen meget fortjent 5-0 til
klubbens flagskib – De Gule Løver. Vi ser nu med spænding
frem til kampen på torsdag mod Avarta, der topper rækken og
må formodes at give os noget mere modstand.
Kampens fremragende dommer vil i øvrigt gerne takke for god
disciplin blandt de normalt så medlevende tilskuere. Det var
faktisk en fornøjelse!
Mvh
Peter Storm (Rasmus’ bonusfar)
Målscore oversigt fra dagens
kamp:
Vi39/1 |
- |
Karslunde IF |
5 -
0 |
Rasmus 3 mål, Filip 1
mål og Philip F. 1 mål. |